VINTERUDSALG!!! 15 % på din ordre ved handel for 160, - kroner

Oktober 2020

… oktober – en af de smukkeste efterårsmåneder.

 

Efteråret lægger sine fortryllende farver ud over haven. Solens stråler er blødere og danner et spændende farvespil på alt. Mange buske i min have, ændre udtryk fra dag til dag, og gør efterårshaven lige så spændende at være i, som på en spirende forårsdag.  

 




    Der står, lidt overraskende, endnu mange blomster, som også bidrager til havens udtryk med de smukkeste farver. Nasturtium har dannet et flere meter langt tæppe som står endnu, og mine pyntekål har startet sin egen skønhedskonkurrence med de andre blomstre.

    Drivhuset lever sit eget liv, og her er der stadigvæk masse af søde tomater, chilier, vindruer og andre lækkerier. Jeg plukker stadigvæk de små Dumas peberfrugter som jeg har gjort siden starten af august. Det ser ud til at mine tre planter nægter at give op.  

     

     

     

    Jeg nyder oktober måned, men det er også ret travl tid i haven for mig, da jeg allerede begynder at forberede foråret. Nye løg til supplering af tulipaner, prydløg og iris er plantet, og jeg glæder til at se blomstringen til foråret. 

    Trods alle regler, forsøger jeg, at lave så meget som muligt i den sidste del af efteråret. Jeg klipper mange af mine stauder ned og fjerner løvfaldet fra de store bøgetræer, som ligger i bedene. Jeg ikke vil gå på de spirende bede i de tidlige forårsmåneder, og ved at fjerne løvfaldet, minimerer jeg sneglenes muligheder for at lægge æg under de våde blade. Det trodser alle regler, men det virker for mig. 

    Højbedene er også ryddet og gødet med min egen kompost. Men rosmarin, krydderurter og løg, har fået lov til at blive stående vinteren over. Jeg planter altid hvidløg og sår persille inden vinteren, men man kan let så andre hårdføre kulture også.

    I anden halvdel af november, lægger jeg gran over mine højbede og glemmer alt om de såede frø, indtil foråret. Denne fremgangsmåde har historisk givet mig et rigtig godt udbytte. 

     

     

    Årets vækst i haven, skaber stor aktivitet i mit køkken lige for tiden. Den overskyderne høst af tomater, lægges på frys, så de kan nydes i f.eks. sammenkogte retter henover vinteren. Glaskål nydes med stor gælde i salater.  Vi elsker de saftige sprøde skiver, som også er meget rige på vitaminer. En populær snak hos os, er chilichips lavet af grønkål "Scarlet", som for øvrigt har overlevet i min have de sidste tre vintre.

     

    Overskydende peberfrugt og auberginer syltes og anvendes senere som tilbehør til f.eks. Tapaz anretninger. Hot Koral, chilifrugten fra drivhuset, bruges til at lave chutney. 

    Men trods al travlhed, nyder jeg, sammen med andre, min have lige nu. 

    Se hvem der ligger og nyder sin middagslur, min egen sneglespiser. 😊

     

     

     Tak fordi du kigget forbi - på gensyn i november .. 

    Leave a comment