HØSTUDSALG!!! 15 % på din ordre ved handel for 160, - kroner

Om at så artiskokker

”… Den er kun en ringe blomst fra køkkenhaven! men, ikke sandt, hvor den er smuk! Den ser ud som var den en blå kaktus, og er dog kun blomsten på artiskokken!” -  "Gartneren og herskabet"  H.C Andersen

Det er stadigvæk en lidt sjælden gæst i vores haver, men planten er værd at prøve kræfter med, da den er meget dekorativ. Efter min erfaring, er det bedst at forspire artiskok inde, da vores sommer ikke er lang nok til at planten kan udvikle sig helt. Syd på, er planten flerårigt, men vi gror den typisk som en etårig plante.

Jeg har ikke prøvet det, men jeg ved at nogen graver roden op i oktober og planter den i en stor krukke. Når den plantes i krukke skal alle gamle blade klippes af, medens et par af de unge blade bliver på planten. Derefter stilles potten til opbevaring i et koldt, men frostfrit orangeri. 

Jeg starter med at forspire artiskokker medio februar, da det passer godt med de 160 dage fra spiring til høst.

Artiskokfrø kan lægges på et stykke fugtigt køkkenrulle, eller en lille bøtte med fugtigt træspåner (dem man køber til sit hamster) og forspires indtil frøet bryder skallen.

Efter forspiring, skal man så dem i små potter hver for sig, i ca. 2 cm i dybde. Potterne dækkes løst med plast og stilles i et lunt sted. Jorden må ikke tørre ud. 

Man kan ikke lade være at smile, når man ser de første planter dukke op, - tykke, buttede og kraftige baby artiskokker 😊

  

 

Her er det meget vigtigt at vande de små planter MEGET sparsomt – jorden skal være let fugtig men ikke våd.

Når planter har fået fire-fem rigtige blade, prikles planter i større potter.

Planten kræver god plads i læ med meget sol, da dette er det mest optimale for blomsternes udvikling. Plantes ud efter medio maj. 

Artiskok kræver meget næring, derfor skal plantehullet forberedes med ordentlig portion gødning eller kompost.

 

 

Hvis man vil høster artiskok til madlavning, skal man høste blomsterknopperne når de er helt lukket. Lader man artiskok stå, får man virkelig flotte og pompøse blomster, som ligner asters. Og ja – artiskok hører til asters familie. 

Held og lykke med den smukke plante 

Indsend en kommentar